AGF var i finalen sidste år og var ikke uden chance mod FCK som jeg så det. Klart at FCK må være store favoritter til at tage the double igen i år.
Et lille kuriosum:
Efter den nye struktur blev offentliggjort har jeg kontaktet den turneringsansvarlige hos DBU. Jeg kunne simpelthen ikke finde noget sted hvad man ville gøre hvis et hold fra nedrykningspillet vandt pokalturneringen. Eller rettere - hvis en af de to førerhold fra grupperne i nedrykningspillet vandt pokalen. Hvis det sker så vil pokalvinderen træde ud af play-off kampene om en Europa-cup plads, og det giver en potentiel usportslig situation i det gruppespil hvor pokalvinderen IKKE befinder sig.
Det er sådan at nummer 1 og 2 fra hver gruppe i nedrykningspillet mødes på kryds i første runde af play-off spillet til Europa. nr 1 møder nummre to fra den anden pulje. Men når pokalvinderen er nummer 1 fra den ene gruppe og træder ud af turneringen, så er det altså bedre at blive nr 2 i den anden pulje i stedet for nummer 1. Så hvis de mødes i sidste runde og er sikre på de to øverste pladser kan man altså forestille sig en rekord i selvmål
Reglerne som de er nu (eller var på det tidspunkt jeg skrev til dem), tager ikke højde for den situation.
I det hele taget hvis en klub placeret mellem 7-10 vinder pokalturneringen så giver det en komisk situation, fordi de ikke kan vinde noget ved at deltage i spillet om Europa cup pladsen, og derfor træder ud - men de skal jo stadig spille om slut placeringen i ligaen som har betydning for udbetaling af TV pengene. Så KAN de træde ud eller hvordan gør man det?
Den turneringsansvarlige skrev klokkeklart at de ikke håber det sker !! Det vil jo ske på et tidspunkt så jeg håber da de har fået skrevet hvad de i så fald gør, ind i reglerne.
Den turneringsansvarlige fra DBU, skal dog roses for at han vendte tilbage på email allerede få timer efter at jeg havde kontaktet dem. Det havde jeg sgu ikke regnet med.
Hvis pokalfinalen først spilles EFTER de her omtalte playoff kampe om Europa så er der ikke noget problem. Der er stor forskel på terminen af pokalfinalen som normalt bliver spillet Kristi Himmelfarts dag. I år var det 5. maj næste år 25. maj og i 2018 er den den 10 maj. Der er dog enkelte afvigelser fra at spille Kristi Himmelfartsdag, så det vil vi formodentlig se oftere fremover.