Desværre kan du ikke købe aktier direkte på hjemmesiden via Dankort med mindre du har et depot.
Download i stedet prospektet her:
http://www.fcm.dk/index.php?ID=180
Udfyld bageste side med de oplysninger du har, samt oplysning om hvor mange aktier du vil købe a kr. 27,50, samt på hvilken konto beløbet skal hæves.
Blanketten (den bageste side) sender du til din bank, og har de en smule omløb i hovedet opretter de automatisk et depot til dig, og sørger for købet af aktierne.
Vupti, du er FCM-aktionær. Noget der helt nøgtern set nok er mere fremtid og potentiale i nu, end der var på den oprindelige notering på Dansk AMP for et par år siden.
Der har jo været lidt uklare linier og meldinger om, hvad denne kapitaludvidelse skal bruges til, men jeg tror godt vi kan forvente, nogen afledte investeringer der ikke direkte kan henføre sig til fodbolden, men derimod investeringer, der også kan generere afkast i de sportsligt magre år.
Endelig er det profesionelle folk, der er foregangsmænd i dette projekt. Folk, der bestemt har hjertet i FCM, men som heller ikke er blåøjede, og endelig er det mennesker, der ser et forretningsmæssigt potentiale og muligheden for et godt afkast af den investerede kapital.