@Egebjerg
Både du og Jesper har gode kommentarer til mig.
Først AGF. Ja, vi havde været gevaldigt på røven uden Kurt Andersen, det kan der ikke herske tvivl om. Vi har haft en elendig ledelse i mange - mange år, og siden midthalvfemserne, har vi ikke haft styr på ret meget.
Jeg mener dog forskellen på AGF og FCM ligger i, at vores plan for at komme i plus i regnskabet, ikke afhænger af spillersalg. Det var meningen at vi skulle ende på minus 3 mio i år (en markant forbedring ifht. seneste årsregnskab), og at næste sæson skal give overskud. Godt nok er der optimistiske forudsætninger i de budgetter, og det gik da heller ikke så godt med regnskabet for første halvår (=efterårssæsonen '05), hvor vi faktisk kom ud med et for stort underskud. Fordelen for os er, at der er SÅ meget at forbedre, og hvis/når vi engang kommer på omgangshøjde mht. sponsorater, så kan vores regnskab balancere. Det kræver dog nok også mere end de ca. 7700 tilskuere, vi havde i snit i efteråret. På den anden side ved alle, at kommer AGF først lidt bedre med i tabellen, kan der snildt dukke 15.000 op til hjemmekampene, og på den led har vi et stort potentiale. Alt i alt skal vores regnskab balancere ved trimning af udgifterne, at komme på omgangshøjde mht. sponsorater og så at afholde koncerter, landskampe og diverse 'store træningskampe'.
Jeg kender ikke alt for meget til FCMs plan, men pt. er jeres økonomi baseret på salg af talenter. I har en ledelse, der så vidt jeg kan vurdere har været langt bedre end vores over de seneste 5 år. Det er godt, men det betyder nok også, at der ikke er så meget uforløst potentiale der. I har været meget offensive med at hente talenter til klubben, og investeret heftigt i jeres akademi, og det kan også sagtens give bonus på længere sigt. Men spørgsmålet er, hvor mange i får gennem systemet, og på Superligaholdet. Men hvor mange større salg bliver i i stand til at gennemføre. Det er jo ikke mange spillere, der ryger for over 5 mio, og slet ikke fra mindre klubber.
Og mht. FCM som nedrykker. Jeg synes også i har en stærk trup og regner jer ikke som de mest sandsynlige nedrykkere. Meningen var, at jeg ville gengive Hans Petersens argument fra artiklen. Nogle trænere er bedst med hold, der skal vinde hver gang, andre er gode til at føre undertippede midterklubber længere op i tabellen, og så er der nogen, der kan organsiere 10 skolepiger og en gennemsnitlig angriber til at overleve hver sæson. Og kravene til træneren skifter, efter den situation klubben er i. Erik Rasmussen er ikke en bundholdstræner, der kan få spillerne til at håndtere en umiddelbar nedrykningstrussel (alle kan naturligvis et et eller andet niveau, men det er ikke hans styrke), det kan Viggo Jensen derimod. Hvis FCM er uheldige i starten og fx. taber de første to kampe, kan de være meget tæt på nedrykningsstregen, og så handler det pludselig ikke om fodtennis mere, men om at have et idiotsikkert system på rygraden, og kommer i først i den situation, kan det blive grimt.
Hans Petersen siger dog også, at det ikke er videre sandsynligt at i får stryg af AGF, fordi vi har ny træner, og en del nye folk (og vores træningskampe har ikke ligefrem demonstreret skræmmende styrke

)