Midt i al snakken om bølger og skumsprøjt, så syntes jeg opmærksomheden bør rettes tilbage mod hvad der bør være det centrale idag, vores fremragende kamp og udklasseringen af OB.
Og jeg kan med glæde konstatere at Thomasberg benyttede Ulvegravens taktiske oplæg fuldstændigt og resultatet var derfor fuldstændigt naturligt

Vi dominerede totalt kampen igennem en nærmest total boldkontrol og et fantastisk presspil som gjorde at OB var utrolig sjældne gæster i vores felt. Og netop fordi vi stod så højt på banen, blev farlige Fall aldrig for alvor giftig, han havde simpelthen intet at arbejde med i feltet, der hvor han er farligst.
Vi var hurtigere, vi var mere aggressive, vi havde mere vilje og vi kombinerede ganske enkelt OB helt tilbage til Fyn, ganske enkelt fremragende præstation.
Flotte karakterer til drengene:
Heinze -8- Arbejdsløs
Kolja -9- Udklasserede fuldstændigt en modløs Absalonsen som ellers har startet sæsonen stærkt. Begyndte endda at lave tekniske lækkerier, det vidner sgu om overskud.
C.P -10- Flot assist og havde også en stor aktie i vores 2-0 mål, med en fremragende centring. Virkelig stor kamp af C.P som meget belejligt også fandt niveauet til idag. Samarbejdet mellem C.P og Borring er virkelig godt.
Reid -9- Ved ikke om han burde have 10, men fakta er det faktisk var let at være forsvarer idag, da midtbanen totalt pillede pynten af OB og tillod os at spille langt fremme på banen.
Califf -9- Samme som Reid, begge karakterer kan retfærdiggøres.
Florescu -11- Vilje, karisma og fight. Helt igennem fremragende kamp af Florescu som nok spiller den bedste kamp i FCM-trøjen hidtil, hvilket ikke siger så lidt. Sætter helt OBs midtbane ud af spillet i samarbejde med Thyge. Har endelig genfundet det høje niveau som han sluttede foråret af med, hvilket er fremragende. Er han reelt bedst i den mere defensive rolle som han spillede idag, han var jo også bedst som def. midt i foråret?
Danny -10- 2 flotte assists og en flot gejst hvor han blandt andet tacklede!! flere OBere. Flot kamp af Danny.
Borring -9- Fin assist og generelt en god kamp af Borring som fungerede godt med C.P og faldt godt ind i kombinationerne.
Thyge -10- Dominerede sammen med Florescu, midtbanen fuldstændigt og Henrik Hansen og Djemba blev gjort til statister pga deres flotte samarbejde. Skulle måske have vist sig lidt mere offensivt.
Baba -13- Endelig indfrier han sit kæmpe-potentiale for alvor, perfekt kamp af drengen, hvor han ikke bare fungerer som målscorer, men også fungerer som naturlig spilstation i det opbyggende spil. Bliver meget svær at komme udenom i starteren i næste kamp.
Kim C. -8- Fik lavet en rigtig forward-kasse men var ellers noget anonym til tider og havde vel heller ikke alverden med afslutninger ellers.
Madsen -9- Fremragende indhop af Madsen som med gennembrud og giftige indlæg var en virkelig trussel. Kun den relativt korte tid på banen forhindrer en 10er.
Flinta UB
Ipsa UB