Stor artikel om E.R i politiken
-
Husum
Stor artikel om E.R i politiken
I dagens papirudgave af politiken er der et stort interview med Erik Rasmussen om hans syn på fodboldkultur i Danmark og hans ledelsesstil. Desuden med kommentarer fra Frank, Ørgård og Thomasberg omkring hans tilgang til at være træner. Derudover kommer han med et par kommentarer til hvad han har fået af tilbud til fremtidige jobs, hvor han fremhæver der har været mest fra udlandet og knap så meget interesse fra danske klubber. I det hele taget ganske interessant læsning. Tror desværre ikke den er på nettet.
Senest rettet af Husum 1. jun 2008, 13:38, rettet i alt 1 gang.
-
Jesper - BW415
Her er artiklen.
INTERVIEW: Humanistens opgør med fodboldens stenalderværdier
INTERVIEW: Erik Rasmussen
Det er ikke nok at være en god fodboldspiller, hvis man vil på holdet hos Erik Rasmussen. Man skal også være et godt menneske. FC Midtjyllands utraditionelle træner tager en pause fra opgøret med fodboldens sten- alderværdier. På ordre fra mavefornemmelsen.
Af NILAS NORDBERG HEINSKOU
Erik Rasmussen er en presset mand. Det siger han, men man tror ham næsten ikke. For han ser noget så afslappet ud, da vi mødes i betonklodserne ved Ikast Stadion, hvorfra han de seneste fire og et halvt år har ageret cheftræner for FC Midtjylland.
Op af den krøllede skjorte stikker et solbrunt og kortklippet hoved. Bag de flere dage gamle skægstubbe med grå stænk ligger et smil på lur. Et gavtyvesmil, som fortæller, at 47-årige Erik Rasmussen potentielt morer sig hele tiden, eller at han lige skal til at sige noget frækt eller provokerende.
I den forstand lyver facaden ikke, skal det vise sig, men Erik Rasmussen er altså presset. Derfor har han valgt at afbryde kontrakten med FC Midtjylland to år før tid. Hans sidste kamp var i lørdags, hvor FC Midtjylland sikrede sig sølvmedaljerne for andet år i træk.
»Min tilværelse har været præget af presset og af kritikken. Vi har nok været den største succes i dansk fodbold ud fra forudsætningerne, alligevel har der været et massivt pres. Forventningerne til mit job er helt vanvittige«, fortæller Erik Rasmussen, da vi har bænket os ude i det fri, så den nu forhenværende cheftræner kan bomme dagens første smøg af den udsendte journalist.
Beslutningen betyder, at Erik Rasmussen går fra at tjene »hamrende godt« til ikke at have nogen fast indtægt. Det ville fremkalde nervøse trækninger hos mange, der, som den afgående træner, har investeret i nyt hus, sommerhus og bil. Men penge skal aldrig være afgørende for de valg, man træffer i livet, siger Erik Rasmussen, der valgte at følge sin mavefornemmelse. Maven forlangte en pause på minimum et halvt år for at lade batterierne op.
»Min ledelsesform kræver et stort menneskeligt overskud. Noget af det, jeg er bedst til i jobbet, er at få folk til at føle sig godt tilpas. Jeg er god til at læse stemningen i et rum, til at have overskud og til at vise glæde. Det ville jeg have haft svært ved i to år til«, siger Erik Rasmussen.
Folk forstår ikke min succes
Det lyder flyvsk og svævende, når Erik Rasmussen sætter ord på sine kompetencer. Måske mest af alt, fordi fodbolden er hans levevej. Fodboldverdenen er en afkrog af samfundet, hvor en bøsse er noget, man skyder med, og følelser er noget, kvinder har. I erhvervslivet holder ledere sig ellers ikke tilbage for at betone de følelsesmæssige sider af arbejdet med at motivere medarbejdere. Men i fodboldens verden er det nærmest provokerende. Og på den måde stikker Erik Rasmussen ud fra sine kolleger. Og det er han på sin vis ikke ked af, kan man mærke. Faktisk passer rollen og omdømmet som fodboldens frække dreng og fritænker ham ganske fint. Det ægger hans trodsighed med en reel eller imaginær modstander.
»Fodboldverdenen er et meget traditionelt sted«, indleder Erik Rasmussen.
Gavtyvesmilet lurer. Det er nu, at Erik Rasmussen skal til at være fræk, forstår man. Den ordrige Køge-dreng øger talestrømmens tempo og taler i lange sætninger for at få det hele med.
»Det er stadigvæk en meget gammeldags verden, hvor man søger de nemme og simple forklaringer på, hvorfor det går dårligt. Eksempelvis at den er gal med mentaliteten, eller at de danske spillere er forkælede. Jeg ved ikke, hvorfor man som en af de sidste bastioner i samfundet stadig tror på stenalderværdier. Det fatter jeg simpelthen ikke«, siger Erik Rasmussen.
Han forstår ikke de trænere, som forfalder til skideballer som løsning på spillemæssige problemer. For det behøver jo ikke handle om, at spillerne er nogle overbetalte og forkælede drengerøve, som blot trænger til at blive sat på plads af en hård autoritetsbanan.
»Der kan være alle mulige forklaringer. Spillerne kan eksempelvis mangle selvtillid. Som udgangspunkt har jeg et positivt syn på dem, jeg arbejder sammen med. Jeg er helt overbevist om, at spillerne vil gå gennem ild og vand for at vinde. Så er det min opgave at finde forklaringer, når det ikke fungerer, men stadig have et positivt syn på dem og tro på det bedste i dem. Andre trænere går gang på gang ud og siger: Det kan krafteddermame ikke være rigtigt, når I får så mange penge, nu må I fandeme ... «, karikerer Erik Rasmussen sine kolleger.
»Mange har den holdning, at man bare skal svine spillerne til og give dem et los i røven, så er den hjemme. Den ånd eksisterer åbenbart stadig i fodboldverdenen, selv om jeg egentlig har vist, at det kan lade sig gøre med nogle helt andre metoder«, siger Erik Rasmussen.
Det er ifølge træneren også forklaringen på, at danske klubber »ikke har stået i kø« for at sikre sig hans signatur på en kontrakt. Siden det blev offentliggjort, at Erik Rasmussen stopper, har han ifølge eget udsagn fået markant flere følere fra udlandet, end han nogensinde har fået fra danske klubber. Forklaringen på dette er ikke just præget af midtjysk beskedenhed.
»Kigger du på, hvilken dansk træner der har vundet mest de seneste år, så er det sådan set mig. Alligevel er der mange andre trænere, som vil blive foretrukket i andre klubber. Det er selvfølgelig, fordi tidsånden ikke er med mig. Jeg ved ikke, om jeg er provokeret af det, men det er en bekræftelse af, at der stadig er mange, som tænker anderledes end mig i dansk fodbold, og som ikke rigtig kan forstå, hvorfor fanden jeg har fået succes«, fortæller Erik Rasmussen.
Fodboldens mange røvhuller
Det er ikke uden skadefro, at Erik Rasmussen kigger tilbage på de skeptiske reaktioner, da han blev udnævnt som cheftræner for fire år siden. Hans svar til kritikerne er bronzemedaljen fra 2005 og sølvmedaljerne fra 2007 og 2008.
»Mange troede, at jeg ikke ville få succes i jobbet, fordi der ikke ville være respekt og autoritet nok. Men vi kan ikke længere diskutere, om tingene har været, som de skulle være. Det kan vi ikke. Det vigtigste parameter at måle efter i fodbolden er resultaterne. Og de resultater, vi har skabt, kan slet ikke diskuteres«, slår Erik Rasmussen fast.
Men resultaterne er ikke det eneste, som betyder noget for Erik Rasmussen. Han vil også gerne skabe helhed i arbejdsmiljøet, siger han.
»Jeg vil gerne have en god fornemmelse, når jeg går på arbejde om morgenen. Jeg vil gerne være glad og opnå noget i fællesskab med andre. Det er nok lidt romantisk, fordi jeg er i et job, hvor kun resultaterne tæller. Men jeg vil ikke være et sted, hvor jeg ikke kan identificere mig med værdierne«.
Værdierne bag Erik Rasmussens ledelse har han forsøgt at give videre til sine spillere.
»Det er menneskelige værdier, som handler om selvindsigt. Spillerne skal være i stand til at sætte deres egen person i perspektiv. De skal vise gensidig respekt og hverken være uligevægtige eller utilregnelige«, siger han og giver gavtyven frit spil.
»Der er rigtig mange spillere, som får frit slag i fodboldverdenen til at være nogle kæmpe røvhuller på og uden for banen, bare de gør det godt nok, når de spiller. Vi snakker tingene igennem med spillerne, så de ved, at de har nogle forpligtelser«.
Så det er ikke nok at være en god fodboldspiller?
»Nej, det er det ikke. Jeg forventer og forlanger, at spillerne skal være med til at skabe et behageligt arbejdsmiljø«.
De færreste vil benægte, at Erik Rasmussen kan et og andet med mandskabsbehandling. Og de færreste vil underkende hans resultater med FC Midtjylland. Men noget må der jo være at kritisere, og mange har da også peget på, at assistenttræner Thomas Thomasberg, der tager over efter Erik Rasmussen, er fodboldhjernen bag succesen. Sådan ser Erik Rasmussen ikke på det. Han hæfter sig ved, at lederstaben har suppleret hinanden godt, men erkender visse svagheder.
»Nu skal jeg på et eller andet tidspunkt have nyt job, så jeg skal nok ikke nævne for mange svagheder. Men det er rigtigt, at da jeg kom til klubben, gik jeg mere op i mandskabsbehandlingen end det taktiske. Jeg er meget bevidst om, at jeg også i mit næste job skal have en type som Thomas Thomasberg omkring mig – en rigtig god administrator, som er god til at organisere og gå i detaljer. For det er noget af det, jeg skøjter let henover. Jeg bekymrer mig mere om, hvordan jeg skal tale med mine spillere, end hvordan jeg minutiøst skal tilrettelægge alting«, erkender Erik Rasmussen.
Fodbold er som sex I de følsomme ords talestrøm kan man nemt komme til at glemme, at Erik Rasmussen beskæftiger sig med fodbold. Han virker mest af alt optaget af at sprede gode vibrationer med budskaber om harmoni, livsnydelse og menneskelig sameksistens. Han er humanist. Han er boheme. Han er provokatør. Men hans job er inden for fodbold. Og det er han glad for.
»Det handler om kærlighed til spillet – vel vidende, at det ikke er det vigtigste i verden. Men det er nu engang den idræt, jeg har kunnet udtrykke mig igennem, og hvor jeg har kunnet kæmpe nogle kampe«, forklarer Erik Rasmussen.
Tempoet øges. Det her er vigtigt, forstår man.
»Pulsen er der jo i nuet. Den er på trænerbænken, og det var den, da jeg selv spillede. Man kommer ind i en form for forglemmelse – det gør man også, når man har sex. Mange andre steder i livet kan tankerne strejfe. Men i nuet i fodboldverdenen er det kun det. Det er kun det, der betyder noget. Det er kun det, der fylder. Det er dejligt at være så opslugt af noget, som jeg kan være af fodbold. Det er jo også derfor, at folk går ud og ser det«, filosoferer Erik Rasmussen.
Kærligheden til spillet var også nøgleordet for hans egen karriere. Han var et legebarn, en luksusspiller, som sandsynligvis kunne have fået mere ud af sit talent, hvis ambitionerne havde matchet evnerne. Men han nåede at blive dansk mester med Brøndby to gange, fik et par landskampe og var udlandsprofessionel i USA. Så generelt føler Erik Rasmussen, at han nåede, hvad han skulle.
»Ja, det gjorde jeg, for jeg havde et rigtig godt liv, mens jeg spillede. Og det er jo også en rimelig vigtig ting«, siger Erik Rasmussen og lyser op i et stort grin.
»Jeg havde det rigtig godt. Hvis jeg havde været mere målrettet, havde jeg nok kunnet nå noget mere individuelt. Men jeg havde nogle gode år. Jeg var glad. Og det har hele tiden været parameteret, at jeg er i harmoni og føler, at jeg lever livet samtidig med fodbolden«.
I dag er Erik Rasmussen »vildt fascineret« af at hjælpe unge spillere til at få mest muligt ud af deres talent. Umiddelbart harmonerer det dårligt med trænerens egen spillerkarriere.
»Selvfølgelig står det lidt i kontrast til, at jeg i dag skal fortælle spillere, hvor vigtigt det er at være målrettet. Men fodbolden er eksploderet helt vildt og stiller større krav, end dengang jeg var med. I dag er det et højt opskruet tempo, der stiller store krav til det fysiske. Samtidig kan man nå vanvittig meget med økonomien. På en meget kort periode kan man sikre sig for resten af livet. Vores mest talentfulde spillere kan på fire år sikre resten af deres fremtid«, siger Erik Rasmussen.
På min måde Fremtiden for Erik Rasmussen kender end ikke han selv. Planen er pause. Han skal kommentere EM for TV 2, og så skal han til Afrika. Han er nysgerrig efter at finde ud af, hvilke levevilkår FC Midtjyllands mange afrikanske spillere kommer fra. Og så vil han gerne til USA for at genopdage det land, han lærte at kende som professionel fodboldspiller.
»Jeg ved ikke, hvor længe der kommer til at gå. Det kan være alt fra et halvt til et helt år. Måske ti år. Det er afhængigt af, om der er nogen, der tør binde an med mig som træner igen. Det regner jeg med, at der er«.
Erik Rasmussen vender igen tilbage til rollen som det sorte får. Det virker, som om han bruger den reelle eller forestillede modstand som motivation i karrieren. Og det er ikke helt forkert.
»Jeg bliver provokeret af alle dem, som gennem hele min tilværelse har sagt, at mine holdninger til fodbold ikke holder. Det er stadig en drivkraft for mig, og det vil det også være i mit næste job. Hele intentionen med at blive i fodboldverdenen er at bevise, at det også kan lade sig gøre med de værdier, jeg står for«, siger Erik Rasmussen.
Og det kan lade sig gøre, slår han fast. Og man skal ikke lade sig blænde af de bløde ord om mandskabsbehandling. For Erik Rasmussen er fuldt bevidst om, at han udøver magt, ligesom de hårde bananer i branchen. Bare på en anden måde.
»Jeg har altid intentioner om at behandle folk med respekt og værdighed. Men det er mig, der har haft magten. Det er der ingen tvivl om. Det er mig, der har haft det sidste ord i holdsammensætningen, spillerindkøb og andet. Det vil jeg også have i den næste klub, jeg kommer til. For det skal være på min måde. Og jeg har bevist, at det kan fungere på min måde«.
nilas.heinskou@pol.dk
Sagt om Erik Rasmussen
Frank Kristensen,
spiller,
FC Midtjylland:
»Han siger sin mening ligeud. Det får han nogle slag over snuden for, til gengæld ved man lige nøjagtig, hvor man har ham. Han er utrolig rar at være sammen med, og morsom også. Han har oplevet mange ting, så der falder nogle gode historier af nogle gange«.
»Vi har ikke haft behov for, at Erik står og råber af os. Når der har været nogle episoder, har det lige så meget været os spillere, der har været ’over hinanden’. Selv om man har frie tøjler under Erik, så ved man godt, at det er hertil og ikke længere«.
»I stedet for at pege fingre ad os, kan han godt indrømme, at han har lavet en fejl eller to. Og det er ikke sådan, at vi går og hænger ved tabte kampe mange dage bagefter. Han er god til at komme videre, og det er rart«.
»Tidligere trænere har på træningslejre sagt, at der skulle være ro på værelserne klokken 23. Sådan er det ikke længere – det styrer man helt selv. Hvis man har lyst til at se noget af det lokale, så er det o.k., man skal bare være klar til at træne. Folk træder ikke over den usynlige streg. Man ved godt, at man ikke skal misbruge det ansvar, der bliver givet«.
Thomas Thomasberg,
assistenttræner,
FC Midtjylland:
»Han er god til at vise følelser over for spillerne. Hans styrke er ærlighed frem for alt. Det, han siger, er uden bagtanker, det kommer fra hjertet, og han mener det«.
»I fire et halvt år har jeg ikke oplevet en spiller være ude i pressen og sige, at det og det var galt, og at Erik var en åndssvag træner. Det er selvfølgelig et tegn på, at ledelsesstilen er på plads. Men hvis resultaterne ikke havde været der, skulle de negative røster nok være kommet«.
»Han går ikke på kompromis med sine tanker om mandskabsbehandling. Hvis man skal blive fyret et sted, skal man have gjort det på egne præmisser«.
»Han har måske lukket nogle døre med de holdninger, han har. De strider lidt imod den almindelige fodboldklub, hvor det mere er kæft, trit og retning. Men der kommer resultater ud af det, og man kan ikke lukke øjnene for det, han har lavet her. Får man medaljer, har man også ret. Så der er helt sikkert klubber, hvor Erik er inde i billedet nu, selv om de tidligere ikke kunne finde på at tage ham«.
»Han står for den moderne ledelsesstil, der fungerer ude på arbejdsmarkedet. Der er ingen unge mennesker, der gider at have en chef, der står og råber af dem hele tiden og fortæller dem, hvad de skal gøre. Folk vil have ansvar selv, tænke selv og have egen frihed. Desto sjovere er det også, når man vinder, fordi de også selv har haft noget at sige«.
Jens Ørgaard,
sportsdirektør,
FC Midtjylland:
»En ting overskygger alt: Han har en fantastisk mandskabsbehandling. Han har en usædvanlig evne til at få folk til at præstere. Det skyldes hans personlighed. Han evner at få 26 mand til at bryde sig om ham«.
»Han giver frihed under ansvar, hvor mange nok hellere ville sætte hængelås på. Alle mennesker kan lide ham og vil gå utrolig langt for ham, fordi de bliver værdsat under Erik. Han har en stor optimisme og en evne til at finde det bedste i mennesker«.
»På mange områder er han en meget egoistisk person, men han formår i sin mandskabsbehandling at gøre tingene på en måde, så tingene går op i en højere enhed. Han er egoistisk i sine personlige valg, uden at jeg vil give eksempler«.
Fakta: Blå bog Erik rasmussen
Født 24. december 1960 Klubber: 1977-79: Køge (spiller) 1980-82: Herfølge (spiller) 1982-84: Køge (spiller) 1984-88: Wichita Wings, USA (spiller) 1988-89: Frem (sideløbende med USA) 1990-91: Brøndby (spiller) 1991-92: Baltimore Blast, USA (spiller) 1992-92: Helsingør (spiller) 1993-97: Køge (spillende træner) 1997-00: Wichita Wings, USA (spiller) 1998-00: Skælskør (spillende træner) 2001-03: Næstved (træner) 2004-08: FC Midtjylland (træner)
INTERVIEW: Erik Rasmussen
Det er ikke nok at være en god fodboldspiller, hvis man vil på holdet hos Erik Rasmussen. Man skal også være et godt menneske. FC Midtjyllands utraditionelle træner tager en pause fra opgøret med fodboldens sten- alderværdier. På ordre fra mavefornemmelsen.
Af NILAS NORDBERG HEINSKOU
Erik Rasmussen er en presset mand. Det siger han, men man tror ham næsten ikke. For han ser noget så afslappet ud, da vi mødes i betonklodserne ved Ikast Stadion, hvorfra han de seneste fire og et halvt år har ageret cheftræner for FC Midtjylland.
Op af den krøllede skjorte stikker et solbrunt og kortklippet hoved. Bag de flere dage gamle skægstubbe med grå stænk ligger et smil på lur. Et gavtyvesmil, som fortæller, at 47-årige Erik Rasmussen potentielt morer sig hele tiden, eller at han lige skal til at sige noget frækt eller provokerende.
I den forstand lyver facaden ikke, skal det vise sig, men Erik Rasmussen er altså presset. Derfor har han valgt at afbryde kontrakten med FC Midtjylland to år før tid. Hans sidste kamp var i lørdags, hvor FC Midtjylland sikrede sig sølvmedaljerne for andet år i træk.
»Min tilværelse har været præget af presset og af kritikken. Vi har nok været den største succes i dansk fodbold ud fra forudsætningerne, alligevel har der været et massivt pres. Forventningerne til mit job er helt vanvittige«, fortæller Erik Rasmussen, da vi har bænket os ude i det fri, så den nu forhenværende cheftræner kan bomme dagens første smøg af den udsendte journalist.
Beslutningen betyder, at Erik Rasmussen går fra at tjene »hamrende godt« til ikke at have nogen fast indtægt. Det ville fremkalde nervøse trækninger hos mange, der, som den afgående træner, har investeret i nyt hus, sommerhus og bil. Men penge skal aldrig være afgørende for de valg, man træffer i livet, siger Erik Rasmussen, der valgte at følge sin mavefornemmelse. Maven forlangte en pause på minimum et halvt år for at lade batterierne op.
»Min ledelsesform kræver et stort menneskeligt overskud. Noget af det, jeg er bedst til i jobbet, er at få folk til at føle sig godt tilpas. Jeg er god til at læse stemningen i et rum, til at have overskud og til at vise glæde. Det ville jeg have haft svært ved i to år til«, siger Erik Rasmussen.
Folk forstår ikke min succes
Det lyder flyvsk og svævende, når Erik Rasmussen sætter ord på sine kompetencer. Måske mest af alt, fordi fodbolden er hans levevej. Fodboldverdenen er en afkrog af samfundet, hvor en bøsse er noget, man skyder med, og følelser er noget, kvinder har. I erhvervslivet holder ledere sig ellers ikke tilbage for at betone de følelsesmæssige sider af arbejdet med at motivere medarbejdere. Men i fodboldens verden er det nærmest provokerende. Og på den måde stikker Erik Rasmussen ud fra sine kolleger. Og det er han på sin vis ikke ked af, kan man mærke. Faktisk passer rollen og omdømmet som fodboldens frække dreng og fritænker ham ganske fint. Det ægger hans trodsighed med en reel eller imaginær modstander.
»Fodboldverdenen er et meget traditionelt sted«, indleder Erik Rasmussen.
Gavtyvesmilet lurer. Det er nu, at Erik Rasmussen skal til at være fræk, forstår man. Den ordrige Køge-dreng øger talestrømmens tempo og taler i lange sætninger for at få det hele med.
»Det er stadigvæk en meget gammeldags verden, hvor man søger de nemme og simple forklaringer på, hvorfor det går dårligt. Eksempelvis at den er gal med mentaliteten, eller at de danske spillere er forkælede. Jeg ved ikke, hvorfor man som en af de sidste bastioner i samfundet stadig tror på stenalderværdier. Det fatter jeg simpelthen ikke«, siger Erik Rasmussen.
Han forstår ikke de trænere, som forfalder til skideballer som løsning på spillemæssige problemer. For det behøver jo ikke handle om, at spillerne er nogle overbetalte og forkælede drengerøve, som blot trænger til at blive sat på plads af en hård autoritetsbanan.
»Der kan være alle mulige forklaringer. Spillerne kan eksempelvis mangle selvtillid. Som udgangspunkt har jeg et positivt syn på dem, jeg arbejder sammen med. Jeg er helt overbevist om, at spillerne vil gå gennem ild og vand for at vinde. Så er det min opgave at finde forklaringer, når det ikke fungerer, men stadig have et positivt syn på dem og tro på det bedste i dem. Andre trænere går gang på gang ud og siger: Det kan krafteddermame ikke være rigtigt, når I får så mange penge, nu må I fandeme ... «, karikerer Erik Rasmussen sine kolleger.
»Mange har den holdning, at man bare skal svine spillerne til og give dem et los i røven, så er den hjemme. Den ånd eksisterer åbenbart stadig i fodboldverdenen, selv om jeg egentlig har vist, at det kan lade sig gøre med nogle helt andre metoder«, siger Erik Rasmussen.
Det er ifølge træneren også forklaringen på, at danske klubber »ikke har stået i kø« for at sikre sig hans signatur på en kontrakt. Siden det blev offentliggjort, at Erik Rasmussen stopper, har han ifølge eget udsagn fået markant flere følere fra udlandet, end han nogensinde har fået fra danske klubber. Forklaringen på dette er ikke just præget af midtjysk beskedenhed.
»Kigger du på, hvilken dansk træner der har vundet mest de seneste år, så er det sådan set mig. Alligevel er der mange andre trænere, som vil blive foretrukket i andre klubber. Det er selvfølgelig, fordi tidsånden ikke er med mig. Jeg ved ikke, om jeg er provokeret af det, men det er en bekræftelse af, at der stadig er mange, som tænker anderledes end mig i dansk fodbold, og som ikke rigtig kan forstå, hvorfor fanden jeg har fået succes«, fortæller Erik Rasmussen.
Fodboldens mange røvhuller
Det er ikke uden skadefro, at Erik Rasmussen kigger tilbage på de skeptiske reaktioner, da han blev udnævnt som cheftræner for fire år siden. Hans svar til kritikerne er bronzemedaljen fra 2005 og sølvmedaljerne fra 2007 og 2008.
»Mange troede, at jeg ikke ville få succes i jobbet, fordi der ikke ville være respekt og autoritet nok. Men vi kan ikke længere diskutere, om tingene har været, som de skulle være. Det kan vi ikke. Det vigtigste parameter at måle efter i fodbolden er resultaterne. Og de resultater, vi har skabt, kan slet ikke diskuteres«, slår Erik Rasmussen fast.
Men resultaterne er ikke det eneste, som betyder noget for Erik Rasmussen. Han vil også gerne skabe helhed i arbejdsmiljøet, siger han.
»Jeg vil gerne have en god fornemmelse, når jeg går på arbejde om morgenen. Jeg vil gerne være glad og opnå noget i fællesskab med andre. Det er nok lidt romantisk, fordi jeg er i et job, hvor kun resultaterne tæller. Men jeg vil ikke være et sted, hvor jeg ikke kan identificere mig med værdierne«.
Værdierne bag Erik Rasmussens ledelse har han forsøgt at give videre til sine spillere.
»Det er menneskelige værdier, som handler om selvindsigt. Spillerne skal være i stand til at sætte deres egen person i perspektiv. De skal vise gensidig respekt og hverken være uligevægtige eller utilregnelige«, siger han og giver gavtyven frit spil.
»Der er rigtig mange spillere, som får frit slag i fodboldverdenen til at være nogle kæmpe røvhuller på og uden for banen, bare de gør det godt nok, når de spiller. Vi snakker tingene igennem med spillerne, så de ved, at de har nogle forpligtelser«.
Så det er ikke nok at være en god fodboldspiller?
»Nej, det er det ikke. Jeg forventer og forlanger, at spillerne skal være med til at skabe et behageligt arbejdsmiljø«.
De færreste vil benægte, at Erik Rasmussen kan et og andet med mandskabsbehandling. Og de færreste vil underkende hans resultater med FC Midtjylland. Men noget må der jo være at kritisere, og mange har da også peget på, at assistenttræner Thomas Thomasberg, der tager over efter Erik Rasmussen, er fodboldhjernen bag succesen. Sådan ser Erik Rasmussen ikke på det. Han hæfter sig ved, at lederstaben har suppleret hinanden godt, men erkender visse svagheder.
»Nu skal jeg på et eller andet tidspunkt have nyt job, så jeg skal nok ikke nævne for mange svagheder. Men det er rigtigt, at da jeg kom til klubben, gik jeg mere op i mandskabsbehandlingen end det taktiske. Jeg er meget bevidst om, at jeg også i mit næste job skal have en type som Thomas Thomasberg omkring mig – en rigtig god administrator, som er god til at organisere og gå i detaljer. For det er noget af det, jeg skøjter let henover. Jeg bekymrer mig mere om, hvordan jeg skal tale med mine spillere, end hvordan jeg minutiøst skal tilrettelægge alting«, erkender Erik Rasmussen.
Fodbold er som sex I de følsomme ords talestrøm kan man nemt komme til at glemme, at Erik Rasmussen beskæftiger sig med fodbold. Han virker mest af alt optaget af at sprede gode vibrationer med budskaber om harmoni, livsnydelse og menneskelig sameksistens. Han er humanist. Han er boheme. Han er provokatør. Men hans job er inden for fodbold. Og det er han glad for.
»Det handler om kærlighed til spillet – vel vidende, at det ikke er det vigtigste i verden. Men det er nu engang den idræt, jeg har kunnet udtrykke mig igennem, og hvor jeg har kunnet kæmpe nogle kampe«, forklarer Erik Rasmussen.
Tempoet øges. Det her er vigtigt, forstår man.
»Pulsen er der jo i nuet. Den er på trænerbænken, og det var den, da jeg selv spillede. Man kommer ind i en form for forglemmelse – det gør man også, når man har sex. Mange andre steder i livet kan tankerne strejfe. Men i nuet i fodboldverdenen er det kun det. Det er kun det, der betyder noget. Det er kun det, der fylder. Det er dejligt at være så opslugt af noget, som jeg kan være af fodbold. Det er jo også derfor, at folk går ud og ser det«, filosoferer Erik Rasmussen.
Kærligheden til spillet var også nøgleordet for hans egen karriere. Han var et legebarn, en luksusspiller, som sandsynligvis kunne have fået mere ud af sit talent, hvis ambitionerne havde matchet evnerne. Men han nåede at blive dansk mester med Brøndby to gange, fik et par landskampe og var udlandsprofessionel i USA. Så generelt føler Erik Rasmussen, at han nåede, hvad han skulle.
»Ja, det gjorde jeg, for jeg havde et rigtig godt liv, mens jeg spillede. Og det er jo også en rimelig vigtig ting«, siger Erik Rasmussen og lyser op i et stort grin.
»Jeg havde det rigtig godt. Hvis jeg havde været mere målrettet, havde jeg nok kunnet nå noget mere individuelt. Men jeg havde nogle gode år. Jeg var glad. Og det har hele tiden været parameteret, at jeg er i harmoni og føler, at jeg lever livet samtidig med fodbolden«.
I dag er Erik Rasmussen »vildt fascineret« af at hjælpe unge spillere til at få mest muligt ud af deres talent. Umiddelbart harmonerer det dårligt med trænerens egen spillerkarriere.
»Selvfølgelig står det lidt i kontrast til, at jeg i dag skal fortælle spillere, hvor vigtigt det er at være målrettet. Men fodbolden er eksploderet helt vildt og stiller større krav, end dengang jeg var med. I dag er det et højt opskruet tempo, der stiller store krav til det fysiske. Samtidig kan man nå vanvittig meget med økonomien. På en meget kort periode kan man sikre sig for resten af livet. Vores mest talentfulde spillere kan på fire år sikre resten af deres fremtid«, siger Erik Rasmussen.
På min måde Fremtiden for Erik Rasmussen kender end ikke han selv. Planen er pause. Han skal kommentere EM for TV 2, og så skal han til Afrika. Han er nysgerrig efter at finde ud af, hvilke levevilkår FC Midtjyllands mange afrikanske spillere kommer fra. Og så vil han gerne til USA for at genopdage det land, han lærte at kende som professionel fodboldspiller.
»Jeg ved ikke, hvor længe der kommer til at gå. Det kan være alt fra et halvt til et helt år. Måske ti år. Det er afhængigt af, om der er nogen, der tør binde an med mig som træner igen. Det regner jeg med, at der er«.
Erik Rasmussen vender igen tilbage til rollen som det sorte får. Det virker, som om han bruger den reelle eller forestillede modstand som motivation i karrieren. Og det er ikke helt forkert.
»Jeg bliver provokeret af alle dem, som gennem hele min tilværelse har sagt, at mine holdninger til fodbold ikke holder. Det er stadig en drivkraft for mig, og det vil det også være i mit næste job. Hele intentionen med at blive i fodboldverdenen er at bevise, at det også kan lade sig gøre med de værdier, jeg står for«, siger Erik Rasmussen.
Og det kan lade sig gøre, slår han fast. Og man skal ikke lade sig blænde af de bløde ord om mandskabsbehandling. For Erik Rasmussen er fuldt bevidst om, at han udøver magt, ligesom de hårde bananer i branchen. Bare på en anden måde.
»Jeg har altid intentioner om at behandle folk med respekt og værdighed. Men det er mig, der har haft magten. Det er der ingen tvivl om. Det er mig, der har haft det sidste ord i holdsammensætningen, spillerindkøb og andet. Det vil jeg også have i den næste klub, jeg kommer til. For det skal være på min måde. Og jeg har bevist, at det kan fungere på min måde«.
nilas.heinskou@pol.dk
Sagt om Erik Rasmussen
Frank Kristensen,
spiller,
FC Midtjylland:
»Han siger sin mening ligeud. Det får han nogle slag over snuden for, til gengæld ved man lige nøjagtig, hvor man har ham. Han er utrolig rar at være sammen med, og morsom også. Han har oplevet mange ting, så der falder nogle gode historier af nogle gange«.
»Vi har ikke haft behov for, at Erik står og råber af os. Når der har været nogle episoder, har det lige så meget været os spillere, der har været ’over hinanden’. Selv om man har frie tøjler under Erik, så ved man godt, at det er hertil og ikke længere«.
»I stedet for at pege fingre ad os, kan han godt indrømme, at han har lavet en fejl eller to. Og det er ikke sådan, at vi går og hænger ved tabte kampe mange dage bagefter. Han er god til at komme videre, og det er rart«.
»Tidligere trænere har på træningslejre sagt, at der skulle være ro på værelserne klokken 23. Sådan er det ikke længere – det styrer man helt selv. Hvis man har lyst til at se noget af det lokale, så er det o.k., man skal bare være klar til at træne. Folk træder ikke over den usynlige streg. Man ved godt, at man ikke skal misbruge det ansvar, der bliver givet«.
Thomas Thomasberg,
assistenttræner,
FC Midtjylland:
»Han er god til at vise følelser over for spillerne. Hans styrke er ærlighed frem for alt. Det, han siger, er uden bagtanker, det kommer fra hjertet, og han mener det«.
»I fire et halvt år har jeg ikke oplevet en spiller være ude i pressen og sige, at det og det var galt, og at Erik var en åndssvag træner. Det er selvfølgelig et tegn på, at ledelsesstilen er på plads. Men hvis resultaterne ikke havde været der, skulle de negative røster nok være kommet«.
»Han går ikke på kompromis med sine tanker om mandskabsbehandling. Hvis man skal blive fyret et sted, skal man have gjort det på egne præmisser«.
»Han har måske lukket nogle døre med de holdninger, han har. De strider lidt imod den almindelige fodboldklub, hvor det mere er kæft, trit og retning. Men der kommer resultater ud af det, og man kan ikke lukke øjnene for det, han har lavet her. Får man medaljer, har man også ret. Så der er helt sikkert klubber, hvor Erik er inde i billedet nu, selv om de tidligere ikke kunne finde på at tage ham«.
»Han står for den moderne ledelsesstil, der fungerer ude på arbejdsmarkedet. Der er ingen unge mennesker, der gider at have en chef, der står og råber af dem hele tiden og fortæller dem, hvad de skal gøre. Folk vil have ansvar selv, tænke selv og have egen frihed. Desto sjovere er det også, når man vinder, fordi de også selv har haft noget at sige«.
Jens Ørgaard,
sportsdirektør,
FC Midtjylland:
»En ting overskygger alt: Han har en fantastisk mandskabsbehandling. Han har en usædvanlig evne til at få folk til at præstere. Det skyldes hans personlighed. Han evner at få 26 mand til at bryde sig om ham«.
»Han giver frihed under ansvar, hvor mange nok hellere ville sætte hængelås på. Alle mennesker kan lide ham og vil gå utrolig langt for ham, fordi de bliver værdsat under Erik. Han har en stor optimisme og en evne til at finde det bedste i mennesker«.
»På mange områder er han en meget egoistisk person, men han formår i sin mandskabsbehandling at gøre tingene på en måde, så tingene går op i en højere enhed. Han er egoistisk i sine personlige valg, uden at jeg vil give eksempler«.
Fakta: Blå bog Erik rasmussen
Født 24. december 1960 Klubber: 1977-79: Køge (spiller) 1980-82: Herfølge (spiller) 1982-84: Køge (spiller) 1984-88: Wichita Wings, USA (spiller) 1988-89: Frem (sideløbende med USA) 1990-91: Brøndby (spiller) 1991-92: Baltimore Blast, USA (spiller) 1992-92: Helsingør (spiller) 1993-97: Køge (spillende træner) 1997-00: Wichita Wings, USA (spiller) 1998-00: Skælskør (spillende træner) 2001-03: Næstved (træner) 2004-08: FC Midtjylland (træner)