Jeg så kun 2. halvleg.
...og er meget forundret over mange af de indlæg jeg læser. Jeg så et hold der virkelig kæmpede for sagen, og pressede tyrkerne helt tilbage på banen, og alligevel formåede at spille sig frem til en del halve chancer, på trods af at de havde pakket sig helt ned. Selv de bedste hold har svært ved at åbne et forsvar der pakker sig.
Jeg var faktisk ret imponeret over vores spil, og for første gang i lang tid synes jeg Jakob Poulsen spillede en rigtig god kamp. Han kæmpede, driblede og afleverede sig frem over banen. Hvis han kan holde det niveau fremover er han sikker starter i min bog. Jeg tror han har lært lidt tricks af Olsson
Jeg var meget overrasket over at Thorup tog Paul ud, da vi skulle forsøge at lægge ekstra pres på. Det plejer jo at være helt modsat når vi jagter en udligning, og jeg synes vi manglede Paul i slutfasen. Pusic har det svært, og jeg kan næsten ikke huske hvornår han sidst har bidraget med noget positivt.
Jeg kan rigtig godt li Kadlec og tror på at han snart kommer til at gøre en stor forskel, men havde han været lidt mere cool og skarp i går, havde vi ikke tabt den kamp.
Men alt i alt har jeg stadig en tro på at vi kan gøre det onde ved tyrkerne i næste uge. Vi har før vundet på udebane i Europa og kan gøre det igen.
Jeg synes egentlig at stort set alle gjorde det godt i 2. halvleg, og at vi spillede os ud af deres pres og fik kombineret os igennem deres linjer.
Men særligt positivt fra 2. halvleg:
- Poulsen. MOM og klart anførerbindet værdigt.
- Kadlec, der manglede målet, men deltager i opspillet og kommer frem til flere chancer. Han bliver topscorer for FCM i denne sæson!!!
- Olsson, der styrede midtbanen, indtil han, helt uforståeligt for en der kun så 2. halvleg, blev taget ud.
- Forsvaret, der holdt tyrkerne fra en scoring, på trods af flere farlige kontraangreb
Osmanlispor-FCM 1-2